Cookie- og privatlivspolitikLige mødt selvmord døden.
En 17 årig pige har hængt sig selv på skolegården. Hun blev erklæret død kl. 04.13. Jeg stod og så lægerne forsøgte genoplivning. Tror det billed af den lille pige i det uvirkelige lys med lægen givende hjertemassage vil være printet ind for altid. Og så det billed af forældrene i vildt chok. Og politi. Og kammerater.
LIFE SUCKS BIGTIME SOMETIME FUCKING SHIT LOOOOOOOOORT.
Har lige tudebrølet over det.
For mit eget vedkommende venter det værste endnu. Jeg skal fortælle min datter når hun vågner med tømmermænd at hendes bedste veninde er død. De var til samme fest i nat.
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAVVVVVVVVVVVVVVVVV
Hvordan, hvorfor HVORFOR FANDEN din lort. Gud din satan. Jeg er vred på dem begge. Gud og Satan.
Det værste er at jeg giver forældrene skylden. Det og så alkohol.
De havde en “dejlig” “skøn” MODBYDELIG uafsluttet skilsmisse, hvor de år efter selve skilsmissen stadig hadede hinanden af et godt hjerte, og brugte hende i krigen. Det var stærkt medvirkende til at hun var en borderline pige tror jeg. Og meget skrøbelig med lavt selvværd.
Så lavt i nat at hun hængte sig fra et træ i sin skolegård. Nu er hun død. EVIG DØD.
Tilbage er de øvrige pårørende. Herunder min datter. Hun vil få et traume for livet som vil forfølge hende i mange mange år. Forældrene vil begge MED RETTE få skyldkomplekser resten af livet.
MIT BUDSKAB til de få som læser dette.
HVIS MAN HAR BØRN og bliver skilt så sørg for helvede for at få afsluttet skilsmissen og få et godt forhold til din X. Det er BYDENDE nødvendig. Ellers kan det ende med du slår dit eget barn ihjel. Enten bogstavligt som det skete i nat ELLER dit barn bliver FUCKET up for real med masive traumer resten af livet.
Nynarcissisten syg i sjælen
PS. Og jeg, skinhellige jeg? Jeg sørgede selvfølgelig for min skilsmisse var modbydelig og langvarig og vildt skadende for mine piger. De lever dog endnu.
Gemt i: Ikke kategoriseret d. 12. september, 2010
Når man har set, det som ingen vil se og ved det, som ingen vil vide, kan man aldrig glemme det, man har set og lært. Hvis man først én gang har set et fortabt menneskes smerte og ensomhed, kan man ikke mere lukke øjnene og gå videre i livet, som om intet var hændt.
De medmennesker, som ender deres liv for egne hænder, eller de medmennesker, som ikke længere ligner mennesker, og som i nogle lande kaldes “menneskeligt affald”, er også en gang blevet elsket og lagt til deres moders bryst. Engang har de haft drømme og håb. De drømme og håb har aldrig handlet om at blive selvmorder, narkoman, komme i fængsel eller ende deres liv på gaden stinkende af pis, fordi andre i ordets bogstaveligste forstand pisser på dem. De andre, som selv har mærket så meget smerte, at de ikke længere kan føle noget som helst mere.
Vi kan lukke øjnene, vende ansigterne væk og gå hurtigt videre, inden billedet bliver til mere end et billede, inden det bliver til mere end social indignation og vrede på samfundet, inden billedet bliver levende, inden man pludselig ser, at de alle er mennesker som os, og at deres skæbne kunne have været vores…eller kan blive vores børns…
Når man ser det menneskelige i alle de mennesker, kan man afgøre, om heldet er med én eller ej - hvis det er må man leve, elske, le og nyde hver dag, for heldet kan vende i morgen. Man må leve, elske, le. Hver dag - så længe man har chancen. Gøre hvad man kan, mens man er her. Kæmpe - kæmpe for mennesket, mennesket i sig selv og i andre.
Du er læge. Du må lindre - ikke anklage.
Se det menneskelige i alle mennesker - vi har alle bragt smerte og lidelser hos andre. Enkelte måske endda døden - døden for mennesker de kender og elsker eller for mennesker, de ikke kender, men ved at andre elsker.
Med rette føle så meget skyld kan være ubærligt, og så kan hjertet forstene, og man kan ikke længere se. Hverken sin egen menneskelighed eller andres…
- o -
Jeg er borderliner. En dag vågnede jeg op til verden, åbnede øjnene og så:
Så at jeg havde bragt meget smerte og mange lidelser.
Ikke død. Heldigvis ikke død.
Men det kunne jeg have bragt.
Eller jeg kunne have afsluttet mit liv - stoppet det selvhad, jeg følte, stoppet det mareridt, det måtte være for min mand og mine børn at skulle leve med sådan én som mig. Jeg var tæt på. Meget tæt på.
Men jeg gjorde det ikke. For der var læger, der hjalp. Læger der gav håb.
En af disse læger hjalp ikke kun mig, men lindrede også en mor, som havde druknet sit eget barn. En kvinde, som jeg talte meget med. En kvinde der bar på en ubærlig skyld. Hun havde også en mand, som elskede hende - og endnu et barn. Et barn som hun ikke havde druknet. Den læge, som så os begge, holdt også os begge i live, så tre børn undgik at miste deres mor. Kan du se mennesket i en kvinde, der har druknet sit barn? Hun var ikke narkoman og heller ikke alkoholiker. Det sidste blev hun.
Jeg var heldig. Meget heldig.
Jeg er en af dem, der kunne sidde overfor dig. Jeg gør det ikke - men jeg håber, at de, der gør, er lige så heldige…
It turns out to be incredibly trouble-free to share the most recent news internationally via the internet.